Datolinjen

4. maj 2017

"Frankrig er gået op i sømmene. Vinder den uerfarne Macron, kommer der voldsomme demonstrationer fra det yderste venstre, men vinder Le Pen, kan meget gå galt. Ikke bare for Frankrig, men for hele Europa." Så dystert sammenfattes en artikel på nyhedsmediet Altinget i dag. Vi taler med forfatteren bag artiklen, Dan Tschernia, tidligere tv-direktør og Frankrig-kender gennem mange år.

De tyske myndigheder undersøger i øjeblikket et muligt højreekstremistisk netværk i den tyske hær. Det sker efter, at tysk politi i sidste uge anholdte løjtnant Franco A, der mistænkes for at ville forberede et terrorangreb. Franco A's plan med angrebet var at stille syriske asylansøgere i et dårligt lys. Vi taler med Sigfried Matlok, tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger.

En statsgaranteret indkomst hver måned i form af borgerløn. Det bør alle danskere have, siger Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, til Dagbladet Information. Han er ikke den eneste der sværmer for ideen. I vesten er der flere IBI projekter i gang, b.la. i Finland og Holland. Men også i Indien. Det fortæller Peter Johansen, ekstern lektor på Århus universitet, og indehaver af bloggen indien.dk.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser