Datolinjen

9. maj 2017

den kristne guvernør i Indonesiens hovedstad, Jakarta, er i dag blevet idømt en fængselsstraf på to år for blasfemi.Sagen imod guvernøren, Basuki Tjahaja Purnama, som også går under navnet Ahok, bliver set som en test af den religiøse tolerance i Indonesien, der er verdens største land med en overvejende muslimsk befolkning. Vi taler med Susannah Soewarta , som er ekstern lektor på københavns universitet.

Første semifinale i verdens største sangkonlurrence - Eurovision Song Contest, er netop afsluttet i Kiev, Ukraine. Danmark, Anja Nissen og hendes sang "Where I Am"  - skal først på scenen onsdag. Finalen på lørdag tegner allerede nu til at blive mere end en hyggelig amatør-sankonkurrence: Eurovision er et geopolitisk spejl på verdens spændinger, Melodigrandprix er kultur og værdi-kamp. Vi taler med  Annemette Kirkegaard, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Søndag blev 82 unge kvinder løsladt efter månedlange forhandlinger mellem den nigerianske regering og den islamistiske terror-organisation Boko Haram. Til gengæld har Boko Haram fået udleveret fem af organisationens militante ledere, der har været fængslet af myndighederne. Vi taler med Holger Bernt Hansen. professor emeritus på center på afrikastudier ved Københavns Universitet.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser