Datolinjen

15. maj 2017

"WannaCry" er navnet på viruset, som krypterer alle dine dokumenter og kræver løsepenge for at frigive dokumenterne igen. Fra fredag til søndag lykkedes det for WannaCry at tage 200.000 Windows-computere som gidsel i 150 lande. Vi taler med Jan Kaastrup, rådgivende medlem af Europols Europæiske Cybercrimecenter

I går tog den kinesiske præsident, Xi Jinping, imod ledere fra hele verden i forbindelse med et to-dages møde om Kinas Silkevejsprojekt  - det der også hed One belt One road på et tidspunkt. Det er prestigeprojektet, der skal genoplive den historiske handelsrute fra Kina til Indien og Europa. Men den festlige begivenhed kom til at stå i skyggen af nye missilafprøvninger i Nordkorea, der også er repræsenteret af diplomater ved mødet i Beijing. Det fortæller journalist Lene Winther, vært på programmet Kina-snak på Radio24syv

Sidste år vandt Portugal EM i fodbold, i weeekenden vand de for første gang nogensinde det europæiske melodigrandprix og så har paven lige været i Portugal for at fejre et lokalt mirakel. Man kan knapt åbne en rejsesektion, uden at Portugal er i fokus. Men hvorfor er Portugal pludselig centrum for al den opmærksomhed? Og er den tegn på, at det omsider går fremad for landet, som har været i dyb, økonomisk krise? Vi taler med journalist og forfatter Susanne Sayers, som bor i Lissabon

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser