Det Røde Felt

12. juni 2017

Ophedningen af kloden går hurtigere end ventet. Og skaber allerede kaos: Alene siden 2010 har vi haft mindst tre såkaldte 100-års hændelser i Danmark. Politikerne har for længst fattet alvoren. Men gør de noget – og nok – for at bremse klimaforandringerne? Hør formanden for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, som netop har præsenteret en ny rapport om, hvad der kan og bør gøres for mere effektivt at omstille Danmark til en fossilfri økonomi. Den tidligere overvismand har 20 konkrete tiltag med i mappen, som han anbefaler, at politikerne straks sætter i gang. Hør dernæst klimaordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, og energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen om deres nye fælles klimaplan. De vil igen til at gå forrest – frem for at være fodslæbende som VLAK-regeringen. Er det de grønne ambitioner, som kan binde den røde blok sammen frem til og efter næste valg?

Andre udsendelser