Datolinjen

27. juni 2017

En flyfabrik i Ukraine, Centralbanken i Rusland og Danske Mærsk blev i dag lagt ned af en et stort, globalt hacker-angreb med ramsomeware. Ligesom WannaCry i maj måned krypterede indholdet på inficerede Windows-maskiner, så gør notPetya også offer-computeren ukampdygtig og forlanger løsepenge i crypto-valutaen Bitcoin. Vi taler med Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert og stifter af IT virksomheden CSIS. 

Syriske regeringsstyrker er muligvis ved at forberede et nyt giftgas-angreb, tweetede det Hvide Hus' pressetalsmand tidligere i dag. Og hvis det sker, så kommer Assad til at betale en høj pris, skrev Sean Spicer. Omkring et døgn efter rammer 59 amerikanske Tomahawk missiler den syriske luftbase, som gift-angrebet blev startet fra. Amerikanerne selv siger, at de jævnede Al Shayrat-basen og Trump fik sjældent meget ros fra ind- og udland. Så hvorfor krydse Trumps gøde giftgas-streg én gang til? Vi taler med David Vestenskov militærekspert ved Forsvarsakadamiet-

Tidligere på måneden mistede Theresa May og hendes parti De Konservative flertallet i det britiske parlament - efter et ret katastrofalt parlamentsvalg. Og pludselig blev May afhængig af støtte fra det socialtkonservative nordirske parti, DUP (Democratic Unionist Party), for at kunne sikre sig regeringsmagten. Efter ugers forhandlinger frem og tilbage blev de to partier i går enige om en regeringsaftale. May fik de 10 mandater, hun manglede, og DUP kan tage 8,5 milliarder kroner med hjem til Nordirland. Vi taler med Astrid Rasch, ekspert i britiske forhold,

Vært: Anne Sofie Allarp. 

Andre udsendelser