Datolinjen

11. juli 2017

Siden søndag har skandalen om muligt aftalt spil mellem Rusland og Donald Trumps valgkampagne sidste år for alvor taget fart. Det er sket efter New York Times har offentliggjort oplysninger om et møde i Trump Tower 6. juni sidste år mellem en russisk advokat med forbindelser til Kreml og flere personer i Trumps Kampagnestab, heriblandt hans søn Donald Trump Jr.  vi taler med Michael Bjerre, berlingske korrespondent, Washington DC.

83.700 bådflygtninge og migranter er i løbet af de seks første måneder af i år kommet til Italien - der er presset til bristepunktet Landets modtagelejre er overfyldte, og forsøget på at tilbageholde migranter uden udsigt til at få opholdstilladelse i et EU-land er slået fejl. Tusindvis af migranter lever på gaden. Italien har mange gange råbt om hjælp fra nabolandene, og landets regeringschef, Paolo Gentiloni, har længe været meget direkte i sin kritik af EU-landenes totale uansvarlighed. Derfor har Europa-Kommissionen nu lavet en ny "handlingsplan for at støtte Italien, reducere migrationspresset og øge solidariteten" Men italienerne er skeptiske og vil se konkrete ændringer, før de for alvor tror på, at tingene ændrer sig. Vi taler med Emma Juul, der er journalist her på kanalen.

Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi blev i dag erklæret død af Det Syriske Observatorium for menneskerettigheder. Ruslands forsvarsministerium sagde allerede den 17. juni at Al-Baghdadi var blevet dræbt i et luftangreb i Syrien. Siden da har ingen af Islamisk Stats officielle medier kunne dementere den påstand, og i dag bakker Det Syriske Oberservatorium for Menneskerettigheder op. Datolinjens Rasmus Søgaard spurgte tidligere på dagen journalist, forfatter og ekspert i Islamisk Stat Deniz Serinci, hvordan Al-Baghdadis død vil påvirke Islamisk Stat.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser