Datolinjen

12. juli 2017

Det der bliver kaldt den største online protest i verden finder sted i dag centret omkring USA. Store tech-giganter såsom Facebook, Google og Netflix har tilsluttet sig en aktivistisk dag for protesterne mod Trump-administrationens planer om at afvikle de regler, der skulle garantere net-neutralitet.Vi taler med Henrik Chulu, medstifter af BitBureauer, en internetpolititisk tænketank.

Over 100.000 flygtninge og migranter har alene her i første halvdel af 2017 nået EU's grænser fra havet. De sejler over Middelhavet, primært fra afrikanske lande. Vi spørger: Bør vi simpelthen stoppe med at samle folk op af Middelhavet? Vi taler med Kasper Colling Nielsen, filosof og forfatter og Emma Juul Madsen, reporter her på kanalen.

I maj måned indførte den indiske regering et landsdækkende forbud imod slagtning af alle former for kvæg. Det forbud er nu blevet suspenderet af Indiens højesteret, som mener at det uretfærdigt rammer de svageste i det indiste samfund, bl.a. muslimer og de kasteløse. Vi taler med Peter Johansen, ekstern lektor på Århus universitet, og indehaver af bloggen indien.dk.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser