24syv Morgen

8. august 2017 - kl. Forsvaret udsætte

Danske soldater udsættes for simulerede gidseltagningsøvelser, hvor de bliver råbt af og afhørt i timevis, for at blive forberedt på det fysiske og psykiske pres der kan opstå, hvis de i en krigssituation bliver taget som gidsel. Forsvaret oplyser til Radio24syv, at øvelserne ikke indebærer tortur, men i foråret fik en militæransat så hårdhændet en behandling under øvelsen, at han fik skader på ryg og knæ. Journalist her på kanalen Thomas Foght er i studiet for at gøre os klogere på sagen.

Skal det være lovligt at betale en kvinde for at være rugemor i Danmark? Det mener den liberale debattør Rasmus Brygger, som vi talte med i sidste time. I denne time taler vi med Mike Nielsen, som er homoseksuel og som brændende ønsker sig et barn med sin kæreste. Han mener, at det er et ligestillingsproblem, at homoseksuelle mænd ikke har mulighed for at få et barn på lige fod med homoseksuelle eller enlige kvinder, og derfor skal det være lovligt at betale en rugemor for at bære et barn.

Socialdemokratiet vil gøre det muligt at tvangsfjerne børn, der vokser op i kriminelle familier. Udmeldingen kommer i kølvandet på 18 skyderier i løbet af de sidste to måneder i København. Retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, er i studiet.

Værter: Josefine Kofoed & Kristoffer Eriksen

Andre udsendelser