24syv Morgen

8. august 2017 - kl. FCK undskylder opt

Under søndagens fodboldopgør mellem rivalerne FCK og Brøndby opstod der usædvanligt voldelige optøjer, da en flok FCK-fans gik til angreb på politiet. Seks blev anholdt, og FCK har nu taget afstand fra optrinnet, men er det nok? Det mener FCK-fan og redaktør på fodboldmediet Copenhagen Sundays, David Bastian-Møller.

Enhver udlænding, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent efter første dom. Sådan lyder det fra partiet Nye Borgerlige som en reaktion på de mange skyderier og bandeoptøjer der har været den seneste tid. Vi taler med partiets formand, Pernille Vermund, og spørger hende blandt andet, hvordan disse udvisninger i praksis skal foregå.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fratog i går Esben Lunde Larsen fiskeriministeriet, så hans ansvarsområder nu kun dækker Miljø- og Fødevareministerierne. Beslutningen kommer efter længere tids uenighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om blandt andet fiskekvoter, og derfor valgte statsministeren at genskabe tilliden til regeringens håndtering af fiskeriområdet ved at udpege Karen Elleman som ny fiskeriminister. Politisk redaktør her på kanalen, Brian Weichardt, analyserer sagen.

Værter: Josefine Koefod & Kristoffer Eriksen

Andre udsendelser