24syv Morgen

11. august 2017 - kl. DR's børnereporte

DRs børnekanal Ultra tester tørkæder i Iran i et nyt børneprogram, og det har mødt kritik på de sociale medier. Programmet indgår i en serie af tre afsnit, hvor den 11 årig børnereporter Dicte tester mode i Iran: Make-up, hår, hennatatoveringer og altså tørklæder. Vi taler med Anahita Malakians, iranskfødt kvinde, der stiller op for venstre til kommunalvalget

 

Mange skolebørn er efter sommerferien mødt tilbage til klasseværelser, hvor de mangler frisk luft. Hvis luften i folkeskolernes klasseværelser var lige så god som luften på de voksnes arbejdspladser, så kunne nogle børn muligvis få en bedre karakter i deres fag. Vi taler med Jakob Sølvhøj, Folketingsmedlem for Enhedslisten

 

I sidste uge kunne vi her på stationen fortælle, at mange af de østeuropæiske hjemløse, der holder til i Århus og København nu klager over politiets nye hårdhændede tilgang og at ny lovgivning giver større bøder og fængselsstraf for at tigge på gaderne. Det budskab ser Dansk Folkeparti gerne udbredt i Østeuropa, og derfor ønsker partiet nu at justitsminister Søren Pape Poulsen indrykker annoncer i de rumænske aviser. Vi taler med Pernille Schnoor, der var ordfører på området for Alternativet, da lovforslaget blev behandlet i Folketinget.

Værter: Ida Herskind og Asger Juhl 

Andre udsendelser