Det Røde Felt

21. august 2017

Dokumentfalsk og fusk med fisk. Rigsrevisionen har netop rettet en skarp kritik mod flere års lukrativ slendrian med forvaltningen af danske fiskekvoter. En lille håndfuld storfiskere, de såkaldte ‘kvotekonger’, dominerer dansk fiskeri og er blevet mangemillionærer, siden kvoterne blev privatiseret. Myndighederne har i bedste fald set igennem fingre med ulovligheder. Er der noget råddent i Danmark? Hør først Knut Gotfredsen fra Transparency International Danmark fortælle om, hvordan bestikkelse og korruption foregår i Danmark. Dernæst formanden for Thorupstrand Kystfiskerlaug, professor Thomas Højrup, som fortæller om, hvordan dem, han kalder ‘oligarkerne’ har sat sig fuldstændigt på fiskeriet - og tvinge de små fiskere på land. Hør også Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen om de økonomiske forbindelser mellem ‘kvotekongerne’ og toppen i Venstre. Dernæst direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen, om kritikken fra Rigsrevisionen, men også om det næste store slag: Brexit risikerer at fjerne de mest lukrative kvoter fra danske fiskere. Balladen er kun lige begyndt.

Andre udsendelser