Datolinjen

21. august 2017

Vi starter i USA i det stadigt mere kaotiske Hvide Hus. For i fredags Fyrede Donald Trump sin kontroversielle chefstrateg i Det Hvide Hus, Steve Bannon. Bannon var tidligere direktør for det ultra konservative og nationalistiske onlinemedie Breitbart News. Vi taler med Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor ved Københavns Universitet og USA-ekspert.

Og så skal vi til Spanien, for efter en politiaktion her eftermiddag oplyser spansk politi, at alle 12 personer i en formodet ekstremistisk celle knyttet til sidste uges angreb, er enten dræbt eller anholdt. De 12 personer er jo mistænkt for at planlægge og gennemføre angrebene Barcelona og i den spanske kystby Cambrils. Vi taler med Kristian Danholm - Radio24syvs udsendte reporter netop hjemvendt fra Barcelona. Og Politikens korrespondent i Berlin Erik Jensen.

Vi skal til Finland, som fredag eftermiddag oplevede et angreb i byen Turku. To kvinder blev dræbt, og otte personer blev såret i den finske havneby Turku, efter en kun 18 årig mand stak folk ned. Gerningsmanden blev siden skudt og såret i benet af politiet. Han er anholdt. Finsk politi efterforsker det som et terrorangreb, og har i dag formelt tiltalt og varetægtsfængslet 5 marrokanere. Vi taler med den dansk-boende, finske journalist Annukka Oksanen.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser