55 minutter

23. august 2017

Ifølge Institut for Folkesundhed er mænds sundhed værre end kvinders. Deres kost er dårligere, de ryger mere, og de er dårligere til at gå til lægen. De dårlige vaner betyder, at mænd dør fire år før kvinder i gennemsnit, og mænd kan tilsyneladende ikke finde ud af at ændre på dem selv - derfor opretter flere kommuner tilbud for at forbedre mænds sundhed. Det viser en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, der udkom i dag. Men det er ikke i alle kommuner, at tilbuddene om forbedring af sundhed bliver rettet mod specifikke køn. I Odense Kommune har man valgt at fokusere på de udsatte grupper, fordi man generelt vil forbedre sundheden ved danskerne – og ikke kun hos mændene. Men hvad synes du? Er det kommunernes opgave at gøre mændene sunde, eller er det op til dem selv?

Det diskuterer vi med formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, formændene for sundhedsudvalgene i henholdsvis Silkeborg og Odense, Elin Sonne og Brian Dybro, og så får vi besøg i studiet af Claus Burhenne, som selv har ændret livsstil.

Vært: Tinne Hjersing Knudsen

Andre udsendelser