Elektronista

6. september 2017

15.000 mennesker mødes denne uge til Techfestival i København. Emnerne er kunstig intelligens, virtual reality, datasikkerhed, blockchain, digitaliseret sex, digitaliseret kunst, digitaliseret mode og meget mere digitaliseret liv. Vi er omgivet af intelligente skærme, vores sociale liv styret af internettet, vores løbeturer kortlagt i apps, vores arbejdsliv planlagt af data og vores børn uddannet af Youtube videoer. Christiane Vejlø taler med Morten Jastrup om ansvarlige algoritmer. For hvordan sørger man egentlig for at maskinerne omkring os tager etisk forsvarlige beslutninger? Christiane møder sig selv i mixed reality sammen med den danske designer Martine Jarlgaard, som stod bag det første Virtual Reality modeshow til London Fashion week. Og så er der teledildonics og unicornsex til techfestivalens sex tech summit med Mal Harrison og Bryony Cole.

Andre udsendelser