Det Røde Felt

25. september 2017

Tilbage til fremtiden: Dansk Folkeparti virker til at være vendt tilbage til rødderne i Fremskridtspartiet. Trods flere ugers teatertorden gik partiet i sidste uge med til at sænke registreringsafgifterne, så de dels kommer de rigeste mest til gavn, og dels finansieres af de fattigste. Har de senere års snak fra Dansk Folkeparti om en bedre social balance og hensyn til den lille mand bare været rent bluff? Hør finansordfører René Christensen forklare, hvorfor Dansk Folkeparti er gået med til aftalen? Og hvad DF’s krav er i de forestående skatteforhandlinger? Dernæst forfatterjournalist Jesper Vind, som har skrevet ‘Den nye tyske højre’ om søndagens valg i Tyskland. Hvorfor fik Alternative für Deutschland så mange stemmer, særligt i det tidligere DDR. Og hvad vil højrefløjens succes betyde? Til sidst diskuterer professor i statskundskab Peter Nedergaard, hvad det er for en form for borgerlighed, der netop har genvundet regeringsmagten i Tyskland. Han kalder fænomenet for ‘ordoliberalisme’.

Andre udsendelser