Rushys Roulette

27. september 2017

Ahmet Demir, social konsulent og psykoterapeut - Jan Mansur Hussain, socialrådgiver og tidl. kriminel og Thomas Johannes Erichsen, gymnasielærer er dagens panel. De skal debattere: Integrationsminister Inger Støjbergs opgør om hvorvidt socialrådgivere i kommunerne er alt for blødsødne, når det gælder familier til bandemedlemmer. I et nyt udspil opfordrer hun kommunerne til både at straffe forældrene økonomisk og bruge forældre- eller ungepålæg for at tvinge familierne til at samarbejde. Vi diskuterer konsekvenserne og effekten af det udspil. Vi vender også lige Inger Støjbergs baggrundsbillede på ipad'en Som er Kurt Westergaards ”Bomben i turbanen”tegning. Og så skal vi høre en meget usædvanlig personlig historie, der måske bekræfter at Inger Støjberg har ret.
24-årige Alaa Gherati har fortalt sin livshistorie til Rushy, han kom hertil fra Irak som barn, med en uuddannet mor og en traumatiseret og voldelig far samt 3 søskende. Alle 4 børn blev tvangsfjernet, men overværede hvordan forældrene i et desperat forsøg på at få børnene tilbage, brutalt overfaldt en pædagog.
Alaa får som voksen kuldegysninger, når han ser tørklædeklædte kvinder, der minder om hans apatiske mor og er fast overbevist om at det offentliges mangel på konsekvens overfor nytilkomne, får dem til at blive snyltere, der dyrker deres had til Danmark.
Han betragter sig selv som dansker, og er hverken muslim eller kan tale arabisk. Derfor er han også ked af at han i modsætning til forældrene på førtidspension ikke kan få dansk statsborgerskab.

Andre udsendelser