Datolinjen

27. september 2017

De saudiske kvinder jubler! Som de sidste i verden har de fået lov til at køre bil. Men noget tyder på, at det ikke alene handler om ligestilling. Vi taler med Fannie Agerschou, underviser og specialestuderende ved Mellemøststudier på Københavns Universitet.

Det gav alligevel lidt et gys ned ad ryggen på det catalanske establishment, da den spanske delstats mest berømte og folkekære sanger Joan Manuel Serrat den 22. september talte imod afholdelsen af folkeafstemning om catalansk løsrivelse. Det er den, der efter planen skal finde sted på søndag den 1. oktober, og som har ført til en historisk dramatisk og tilspidset konflikt med den spanske stat.  Vi taler med Martin Tønner, korrespondent for Berlingske.

Det hedder kætteri, når man afviger fra en officiel religions læresætninger. Og de fleste af os har en dårlig fornemmelse i maven ved lyden af ordet. Kætter kan stadig bruges som skældsord i almindelig tale og også selvom det er lidt altmodish Og det er jo ikke så langt tid siden, at man blev brændt for den slags. Derfor er det heller ikke nogen letbenet anklage. Ikke mindst når anklagen rettes imod selveste Paven. Vi taler med forfatter Andreas Rude.

Andre udsendelser