Det, vi taler om

29. september 2017

I første time taler vi om Kirsten Balslevs nye bog, som har nogle saftige historier fra Kongehuset - om Dronningen, som engang redede en høne og om Joachim og Frederik, som engang kastede fyrværkeri ned fra en bygning. Uffe Ellemann er mega sur over at advokat Jan Leth alligevel får lov at bygge sit hus i Gentofte – for det tager nemlig 9 procent af hans udsigt. DR3-serien ’Gulddreng vs. Malte’ er en større streaming-succes end Herrens Veje og Thomas Heurlin skal være med i et tv-program – han er nemlig lige pludselig blevet en offentlig darling.  I Beverly Hills kan man for 75.000 dollars være med i en sexklub, hvor Gwyneth Paltrow åbenbart hænger ud. Henriette Zobel er sur på præsten Kathrine Lilleør efter et optrin ved Peter Zobels bisættelse. Og kan det virkelig passe, at Henriette Zobel indirekte siger, at Prins Henrik ikke er dement?

Ditte Okman er vært, og i panelet sidder nyhedschef på ugebladet TÆT PÅ, Nikolaj Vraa, direktør for Impact Tv, Thomas Heurlin, og direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen.

Andre udsendelser