Rushys Roulette

4. oktober 2017

Højreekstremistisk march i Sverige: For et år siden kunne den svenske højreorienterede netavis "Nya Tider" ikke få en stand på bogmessen i Göteborg. Det affødte en del kritik. Derfor rådede folkene bag messen bod på det i år og gav Nya Tider en stand. Det fik 200 forfattere til at blive væk fra messen. Til støtte for Nya Tider marcherede 200-300 medlemmer af den højreekstremistiske og nationalsocialistiske organisation Nordiska Motståndsrörelsen (NMR) i Göteborgs gader i den forgangne weekend, mens flere tusinde antinazister var mødt op til en moddemonstration. Vi diskuterer: Er udelukkelsen af de højreorienterede stemmer en god ide? Eller burde svenskerne i høj grad gøre som os og tage dialogen upfront? Eller handler det om, at vi i Danmark er for fikseret på den islamistiske og venstreorienterede ekstremisme, at vi overser truslen fra højre?

Også to børnebøger med titlerne: “Farfar har fire koner" og "Min farmor er ikke noget spøgelse” har vakt opsigt ved samme bogmesse og fået svenskerne til tasterne på de sociale medier, hvor messen får en hård medfart. Vi diskuterer: Hvorfor børn ikke må læse om folk, der har fire koner eller får en forklaring på kvinder, der går iklædt abaya (heldækkende dragt)? Hvorfor er det noget, der forarger svenskerne? Og kunne det også være et issue i Danmark?
Dagens panel: Rasmus Brygger, debattør og Jon Stephensen, teaterdirektør
Dagens gæst: Staffan Dahllöf, svensk korrespondent bosat i Danmark

Andre udsendelser