24syv Morgen

11. oktober 2017 - kl. Enhedslistens rød

"Hvis en socialdemokratisk regering bryder de løfter, der fik Enhedslisten til at pege på en socialdemokratisk forhandlingsleder, eller hvis den sammen med højrefløjen gennemfører alvorlige angreb på mennesker eller miljø, kan Enhedslisten beslutte at trække sin parlamentariske støtte til regeringen, så vælgerne kan spørges ved et valg." Sådan lyder vedtagelsen, som Enhedslistens hovedbestyrelse vedtog i weekenden. Vi taler med Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, om.

I denne uge undersøger vi, hvad danske meningsmaskiner ikke mener noget om. I dag er den første meningsdanner, vi har ringet til, Sørine Gottfredsen, som blandt andet har en blog på Berlingske og skriver for Kristeligt Dagblad. Den næste er Henrik Day Poulsen, psykiater og aktiv i Berlingskes debatunivers, og den sidste er David Trads, venstreorienteret kommentar og radiovært på Radio24syv. Lyt med - og hør, hvad disse meningsmaskiner ikke mener noget om.

"Jeg var bange for, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg forsøgte at flygte".Sådan lyder det fra en ung, russisk mand i den nye, tyske dokumentar "Arbejdsslaver i Rusland", som havde premiere i sidste uge. I dokumentaren kommer vi tæt på nogle af de mere end en million mennesker, der ifølge tal fra "The Global Slavery Index (2016)" lever som slaver i Rusland. De ender på byggepladser, hvor de arbejder uden løn eller på fabrikker i fjerne egne af det store land uden chance for at slippe væk. Jesper Gormsen, cand.mag. i russisk og samfundsfag, fortæller om slaveri i Rusland.

Ville seks måneders tænkepause have ændret din skilsmisse? Tidligere måtte ægtepar, der ville skilles, gå gennem et halvt års separation, før skilsmissen var officiel og de ikke længere var gift. Det ændrede sig i 2013, da et rødt flertal sammen med liberal alliance ændrede reglerne, så man kunne blive skilt direkte. I dag kan man blive skilt på nettet ved at udfylde en blanket og indtaste NEM ID. Vi taler med en af dem, der er blevet skilt efter de nye regler, Charlotte Højlund, klummeskribent og foredragsholder.

Der bliver igen sået tvivl om integrationsminister Inger Støjbergs håndtering af sagen om de såkaldte "barnebrude". For i et nyt svar til Folketingets udlændingeudvalg indrømmer ministeren, at hun gav folketingsmedlemmerne urigtige oplysninger. Hun siger dog, at hun modtog forkerte oplysninger fra sit ministerium, og lægger derfor op til, at det ikke er hendes, men derimod ministeriets fejl. Vi taler med SFs Holger K Nielsen, der synes, at dette er meget besynderligt.

Værter: Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup.

Andre udsendelser