24syv Morgen

11. oktober 2017 - kl. Holger K. Nielsen

Frem med nem-id'et, et par klik på en hjemmeside og så kan ægteskabet være slut. I dag er det muligt at blive "direkte skilt", altså at opløse ægteskæbet via en blanket på internettet. Sådan har det været siden 2013, hvor den obligatoriske separationsperiode blev afskaffet. Står det til Dansk Folkeparti skal det være slut nu. Partiet vil genindføre separationsperioden på et halvt år. Vi taler med sognepræst, Rikke Weissfeld, der synes, det er en god ide at genindføre den tvungne tænkepause.

Staten skal slet ikke blande sig i ægteskabelige forhold, og hvis folk har lyst til at blive skilt, så skal de have muligheden. Sådan lyder det fra, Maria Gjerding, familieordfører i Enhedslisten. Vi taler med hende om Dansk Folkepartis forslag om en tvungen separationsperiode inden en skilsmisse.

I snart 25 år har Anders "Anden" Matthesen underholdt danskerne med folkekære roller som Steward Stardust, Terkel i Knibe, Danny fra Vesterbro. Senest stod han for underholdningen af et meget ungt publikum til prisuddeling Guldtuben, hvor en stor del ikke vidste, hvem han var. Men omvendt er han mere populær end nogensinde: På tre dage blev hans kommende shows i 2018 udsolgt. Vi har "Anden" i studiet og taler med ham om, hvorfor de unge ikke har hørt om ham.

Værter: Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup

Andre udsendelser