Rushys Roulette

11. oktober 2017

I 2. time fortæller Marcus Knuth, Venstres integrationsordfører, hvorfor det er en mærkesag for ham personligt og for partiet, at dette burka-forbud bliver gennemført? Og hvorfor det pludselig blev omdøbt til at være et "maskeringsforbud" hen over weekenden? Kritikken af forbuddet går på, at vi er godt i gang med at sælge ud af vores frihedsrettigheder på en meget lille og ligegyldig sag, Panelet diskuterer: er det det værd? Og hvordan kommer reaktionerne til at være, når den første kvinde med niqaab nægter at tage den af? Hvor langt er vi villige til at gå for at håndhæve det forbud?
Sidst men ikke mindst skal vi også høre om tegneserieheltinden "Burka Avenger”, og hvilke tanker Haroon Rashid har gjort sig om figuren, der bærer den mest undertrykkende påklædning i vores øjne.
Dagens panel Bertel Haarder, MF (V) , Mursal Khosrawi, stud. statskundskab og Niels Jespersen, cand mag og klummeskribent.

Andre udsendelser