24syv Morgen

12. oktober 2017 - kl. Henrik Breitenbauc

Regeringen præsenterede i går dens Forsvarsudspil. Det lægger op til at bruge 12,8 milliarder kroner mere på Forsvaret over de kommende 6 år. Vi taler med leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, der gør os klogere på sagen.

Programmet "Nærkontakt", der er blevet sendt på Kanal 4 får nu skarp kritik fra flere af de kendte danskere, der har medvirket. I programmet møder en række kendte danskere såkaldte "spirituelle vejledere." I programomtalen hedder det altså, at de spirituelle vejledere vil give de kendte svar "personlige spørgsmål om deres nutid, fortid og fremtid."  Vi taler med  TV-vært Sebastian Klein, der føler sig manipuleret af Kanal 4.

Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), har ad flere omgange givet kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225-timers-regel skylden for, at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet ud i småjobs på få timer om ugen, og at færre generelt er en del af kontanthjælpssystemet. Men i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg er der nu andre toner fra Troels Lund Poulsen. Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, interviewes om sagen.

Regeringen præsenterede i går sit Forsvarsudspil. Det skal forhandles på plads med blandt andre Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, er med i studiet.

Forretningsudvalget i Region Syddanmark besluttede i går aftes, at der ikke skal rejses en erstatningssag mod den tidligere regionsrådsformand og tidligere forsvarsminister Carl Holst (V). Det blev besluttet på baggrund af en fortrolig rapport, som regionen fik lavet hos Halling-Overgaard Advokatfirma. Men allerede inden rapporten blev behandlet i regionsrådets forretningsudvalg, var den lækket til pressen. Vi taler med advokat Karoly Németh, advokat for Carl Holst. 

Værter: Kristoffer Eriksen & Kaare Svejstrup

Andre udsendelser