24syv Morgen

13. oktober 2017 - kl. Østrigsk valg, SÃ

Den 31-årige "wunderwuzzi" - vinderunderbarn - Sebastian Kurz kan blive EU's yngste regeringsleder, hvis han som ventet afløser socialdemokraten Christian Kern som Østrigs kansler, efter parlamentsvalget på søndag. Og Kurz er et kæmpe politisk stjerneskud. I 2013 fik han flest personlige stemmer af alle og blev østrigsk udenrigsminister som bare 27-årig. Han har haft stor succes med at rykke partiet mere til højre i blandt andet udlændingepolitikken. Han har blandt andet taget afstand fra Tysklands åbne-grænser-politik og har taget æren for, at Balkan-ruten for flygtninge er blevet lukket. Vi taler med Per Nyholm, journalist bosat on-off i Wien siden 1980'erne og mangeårig korrespondent for Jyllands-Posten i blandt andet Østrig.

 

Søren Rasmussen har på nært hold oplevet, hvad fejltolkning kan betyde for mennesker i Danmark. Derfor satte han sig for undersøge, hvad der skulle til for at blive tolk. Han kontaktede tre tolkebureauer, som alle ansatte ham, fordi han sagde, han kunne Swahili. Men Søren kunne ikke Swahili. Vi taler med Søren.

 

Var der tale om aftalt spil mellem Kommunernes Landsforening og den daværende S-R-SF-regering, da næsten 70.000 lærere blev lockoutet i 2013? Stod Thorning-regeringen i virkeligheden bag lærerlockouten? Spørgsmålene er mange. Og journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasens nye bog - "Søren og Mette i benlås" - har genrejst debatten om lærerlockouten. Et snørklet forløb, som i sidste ende betød, at næsten 600.000 elever ikke modtog undervisning i 25 dage. Vi taler med Michael Ziegler, chefforhandler i Kommunernes Landsforening og forhandler på lærernes overenskomst i 2013

Værter: Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup

Andre udsendelser