Cordua & Steno

19. oktober 2017

Cordua & Steno er taget til Dublin for at tale med en række bosatte danskere, og deres oplevelse af irsk politik og hvordan det påvirker landet, at Storbritannien herunder Nordirland med Brexit-beslutningen forlader EU. Undervejs taler vi med Lars Himmer, der er direktør for VW-koncernen i Irland, Ambassaderåd Seemab Sheikh og Lars Christoffersen, der arbejder som agronom i EUs fødevarestyrelse om landet, som foruden at skulle spille play-off kampe i fodbold, også har udviklet sig voldsomt økonomisk og værdipolitisk fra at være et meget fattigt konservativt land til nu at huse store verdensomspændende koncerner og have en homoseksuel premierminister, som er søn af en indisk indvandrer. Kigger man efter så slås Irland med store problemer med boligmangel, åbenlys fattigdom og synligt mange hjemløse. I Irland er opbakningen til EU intakt, hvor Bruxelles ses som en partner, der udligner storebror-lillebror-forholdet til det Storbritannien, som man hele tiden konfronteres med i kraft af den historiske indflydelse Westminister har haft på landet.

Andre udsendelser