24syv Morgen

8. november 2017 - kl. Værste tørke i K

Klimatopmødet COP23 løber af stablen i den tyske by Bonn i denne uge. Det store tema er, hvordan vi globalt håndterer den udbredte tørke, der blandt andet plager store dele af Afrika netop nu. Med fra hovedstaden i Uganda, Kampala, har vi Mathilde Utzon, korrespondent for Folkekirkens Nødhjælp.

Aia Fog, kandiat for Nye Borgerlige i København og næstformand i Trykkefrihedsselskabet, er i studiet og fortæller om sine valgplakater, der er blevet vandaliseret.

En mulig storkonflikt truer i Mellemøsten mellem Saudi Arabien og Iran. De to lande kæmper om at være det toneangivende muslimske land i regionen. Og så fører nationerne såkaldt stedfortræderkrig i Yemen, hvor Saudi Arabien bomber houtierne, som er støttet af Iran. Og nu har flere hændelser siden weekenden optrappet konflikten. Fannie Agerschou, cand mag i mellemøststudier med speciale i Saudi Arabien, kaster lys over sagen.

Til det store Knæk Cancer-show i sidste måned donerede rockerklubben Bandidos 50.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Det fik seerne at vide, fordi det stod på skærmen. Efterfølgende har flere politikere kritiseret, at Kræftens bekæmpelse har valgt at tage imod pengene i stedet for at sende dem tilbage. Vi hører fra flere medlemmer i Kræftens Bekæmpelses bestyrelse. 

Værter: Kristoffer Eriksen & Kaare Svejstrup

Andre udsendelser