Rushys Roulette

8. november 2017

"Sandra" er på flugt fra sin familie. Sandra er hendes dæknavn, fordi hun frygter for sit liv. Hun blev tvunget til Kurdistan, da moderen opdagede, at hun havde en kæreste. Hun er blot en af mange unge, som tvinges på genopdragelsesrejser til forældrenes hjemland som straf, fordi de ønsker at leve et liv med de danske frihedsrettigheder. Vi hører Sandras historie og diskuterer: Hvorfor er der nogle forældre, der tror, at det er i orden at gøre deres børn fortræd? Hvordan skal vi som samfund agere, når vi opdager, at et ungt menneske savnes? Eller skal vi bare acceptere, at det bare er, som det var i Danmark for 100 år siden, det løser sig med tiden?
Dagens panel: Camilla-Dorthea Bundgaard, liberal debattør og Asil al-Asadi, skuespiller
Dagens gæster: Halima El Abassi, PhD-studerende og forsker i æresrelaterede konflikter og social kontrol, “Sandra”, ung kvinde på flugt og Camilla Kronborg, konsulent i udlændinge- og integrationsministeriet.

Andre udsendelser