Kina Snak

10. november 2017

USAs præsident Trump blev modtaget som en konge, da han besøgte Kina i midten af ugen, og hans lovprisning af præsident Xi syntes ingen ende at tage. Men er forholdet mellem USA og Kina nu også så rosenrødt, som det tog sig ud i Beijing? Jeg spørger Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com. Bagefter taler jeg med journalist Asger Røjle Christensen, som har skrevet bogen Undskyld på japansk. Japanerne har nemlig svært ved at se deres egen krigshistorie i øjnene, og det gør dem til nemme ofre for nationalistiske kræfter, hvilket belaster forholdet til nabolande som Kina. Til sidst skal du med til Shanghai, hvor jeg spørger forretningsrådgiver Jacob Johansen, hvordan kineserne varmer op til verdens suverænt største shoppingdag – singlernes dag den 11.11.

Andre udsendelser