Det Røde Felt

13. november 2017

Regeringen har i weekenden landet en stor erhvervspakke sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale: På den ene side vil bajere blive lidt billigere og på den anden side skal der skæres ned på hjælpen til de arbejdsløse. Det tegnede til at blive endnu mere skævt, for først i sidste øjeblik blev besparelserne på dagpengene fjernet. Men dét ser ud til kun at være et spørgsmål om tid, før dagpengene til unge høvles yderligere ned. Hør formand for Magisterforeningen Camilla Gregersen om de hemmelige skuffeplaner, der bl.a. fremover kan ramme nyuddannede. Hør også direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk om de forringelser af dagpengesystemet, der for længst er besluttet, og som nu begynder at slå igennem. Dernæst erhvervsordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby om den nye pakke, der sænker afgifterne på bl.a. sprut og nødder, men samtidig skærer ned på DSB og jobcentrene.

Andre udsendelser