Cordua & Steno

16. november 2017

I 2. time snakker vi om den aktuelle våbenhvile i bandekrigen. Når fædre i moskéen på Dortheavej har fået forhandlet en såkaldt fredsaftale på plads mellem de stridende indvandrerbander, så er det ikke potentialet i civilsamfundet, som vi ser rejse sig, men snarere parallelsamfundet, der igen formår at holde omverden stangen? Det mener debattøren Claus Perregaard, som forleden skrev et meget læst indlæg på Facebook. En anden debattør Khaterah Parwani ser fædregruppens initiativ, som noget der handler om, at få stoppet skyderiet så uskyldige mennesker ikke risikerer alvorlig skade eller endda dør og at konflikthåndtering altid har været et vigtigt værktøj i vores retssamfund. Vi har debat mellem de to herrer i studiet.

Mandag skrev 23 EU-lande minus blandt andet Danmark under på, at man vil deltage i et fast udvidet forsvarssamarbejde, der skal give EU flere militære muskler. Den norske NATO-chef Stoltenberg var begejstret og mener, at det nye EU-samarbejde styrker europæisk forsvar og også er godt for Nato. Så hvorfor går Danmark ikke med i samarbejdet? Det diskuterer vi med forsvarsordførerne Marie Krarup (DF) og Holger K. Nielsen (SF).

Sidst har vi folketingsmedlem for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), Aaja Chemnitz Larsen, i studiet til at kommentere den seneste debat om, at tiden er kommet for at droppe Grønlands selvstyre, som foreslået af tidl. professor Thorkild Kjærgaard.

Andre udsendelser