Cordua & Steno

23. november 2017

To måneder er der gået siden Tysklands forbundsdagsvalg og ingen regering er dannet. Den brede koalition med de liberale FDP og de grønne røg på gulvet. Så hvad gør Mutti Merkel nu? Vi spørger Siegfried Matlok.

Den danske regering med udenrigsminister Anders Samuelsen er vred på den svenske regering som han beskylder for at svige Skåne, fordi Sverige i anden runde af afstemningen i EU's ministerråd ikke stemte på København som fremtidigt sæde for EU's lægemiddelagentur. Den svenske regering er uforstående overfor kritikken, der nu også skaber intern kritik fra de svenske liberale. Vi får en analyse af den i Danmark bosiddende svenske journalist Staffan Dahlöf

Danmark var i mange år blandt bidragsyderne til det sydafrikanske land Zimbabwe, hvis præsident Robert Mugabe siden 1980 har siddet på magten i landet. Det har medført en økonomisk forarmelse af den engang forholdsvis rige land, hvor man bl.a. har droppet sin egen valuta. Nu skulle Mugabe være fortid. Hvorfor har det taget så lang tid? Og hvad er fremtidsudsigterne under en ny leder? Vi spørger Zimbabwe-kenderen Peter Thygesen.

Andre udsendelser