Det, vi taler om

24. november 2017

I anden time taler vi om Alternativets sexswings og darkrooms og om politikere, som ikke tør røre ved de svære borgmesterposter i København. Vi taler om kendisserne, som stillede op til kommunalvalget - Ole Stephensen og Ulrik Wilbek kom ind, mens Amin Jensen, Ole Wedel, Chili Turéll og Ib Andersen fra Nakskov må sidde over. Især Ib Andersen er skuffet over demokratiet og overvejer ikke at stemme mere. Kamelæonen Bjarne Corydon skal nu være chefredaktør på Børsen - er det nu, han springer ud som Blå Bjarne? Karsten Ree har reddet en lille elefantunge i Afrika og Fie Laursen er klar til at have sex på tv i den nye sæson af Paradise Hotel.

Ditte Okman er vært, og i panelet sidder politisk kommentator, Søs Marie Serup, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, designer, Jim Lyngvild, og chefredaktør på SE og HØR, Niels Pinborg.

Andre udsendelser