Datolinjen

27. november 2017

Efter et fire timer langt møde i Berlin i aftes er ledere fra den tyske forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske parti, CDU, enstemmigt blevet enige om at gå efter en såkaldt storkoalition med socialdemokraterne i SPD for at bryde et politisk dødvande i landet. Mødet søndag fandt sted en uge efter et sammenbrud i forhandlinger om en regeringskoalition med De Grønne og FDP.Vi taler med Erik Jensen, Politikens korrespondent i Berlin.

Vi skal til Myanmar, hvor Pave Frans idag er ankommet på officielt besøg. Det er det første besøg i landet af en pave nogensinde. Besøget kommer på et tidspunkt, hvor landet mødes med skarp international kritik over fordrivelsen af det muslimske rohingya-mindretal. Myanmars militær står ligefrem anklaget for at stå bag etnisk udrensning af rohingyaerne, efter over 620.000 er flygtet fra den nordlige stat Rakhine til Bangladesh de seneste tre måneder. Vi udreder med forfatter og katolsk kommentator andreas rude.

Argentina har i to uger ledt efter en ubåd fra landets flåde forsvundet og frygtet forlist på dybt vand med 44 ombord. Redningsaktionen med storstilet udenlandsk hjælp fra blandt andre USA og Rusland tog i sidste uge en uventet og tragisk drejning, da udenlandske målestationer rapportede om en kraftig eksplosion netop der, hvor ubåden befandt sig 15. november. Den argentinske regering og flådens ledelse er under stærk kritik for bevidst at have forholdt oplysningerne om eksplosion i over en uge. Vi taler med latin-amerika korrespondent Rune Harritshøj.

Vært: Anne Sofie Allarp.

Andre udsendelser