24syv Morgen

5. december 2017 - kl. Milliarder af kron

Milliarder af kroner lander i forkerte kommuner, Mor ammer børn på 2 år og 3 år og Enhedslisten om salget af Alka

 

Hvert år flytter vi milliarder af kroner rundt mellem de rige og fattige kommuner. Vi kalder det, det kommunale udligningssystem, og meningen med det er, at uanset om man bor i en hovedrig eller fattig kommune, så skal man som borger kunne forvente en nogenlunde ens hjemmepleje, skolegang og at der er råd til pædagoger i børnehaven. Men systemet fejler mener en sammenslutning af kommunerne Silkeborg, Skanderborg, Favrskov, Odder, Hedested og Syddjurs Kommune. Vi taler med Uffe Jensen, Venstre-borgmester i Odder Kommune og i dag talsmand for "Rimelig Udligning" og folketingsmedlem og kommunalordfører hos Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen

 

Hvorfor ammer Luna Munk, mor til tre børn på hhv. tre måneder, 2 år og 3 år, stadig alle sine børn? Det spørger vi hende om i dag

 

"Og vi siger mange tak til @Kimsimonsen, og resten af fagtoppen for - henover hovedet på sine medlemmer - at have sikret os alle en dyrere forsikring i fremtiden. Med den slags venner...". Sådan skrev Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, i går på Twitter, da det kom frem, at det hovedsageligt fagforenings-ejede Alka forsikring sælges til Tryg forsikring for 8,2 milliarder kroner. Vi taler med Pelle Dragsted

Værter: Kaare Svejstrup og Tinne Hjersing Knudsen

Andre udsendelser