Datolinjen

21. december 2017

Resultaterne er endnu ikke endelige ved nyvalget i Catalonien. Det ser ud til at premierminister Mariano Rojoys plan om at holde et hurtigt nyvalg for at genoprette ro og stabilitet slet ikke er lykkes. For de partier, der ønsker at løsrive sig fra Spanien står lige nu til at få flertal. Vi taler med Martin Tønner, Berlingske korrespondent bosat i Barcelona.

Grækenland får sammenlagt omkring 10 milliarder kroner til at sørge for at flygtningene på de græske øer lever under nogenlunde forhold, når de afventer svar på deres asylansøgning. Alligevel bor flygtningene under kummerlige forhold i de græske flygtningelejre, og det gør de på ubestemt tid. Men måske er der en mening med forholdene, nemlig at afskrække andre med kummerligheden alene. Vi taler på Ida Herskind, vært og reporter på Radio24syv.

Metoo-bølgen har været på alles tunger siden skuespilleren Alyssa Milano brugte hashtagget på Twitter tilbage i oktober sidste år. I Sverige har metoo også fået omfattende opmærksomhed, herunder også i film- og teaterbranchen. Under et svensk hashtag #tystnatagning tog hele 704 svenske skuespillerinder bladet fra munden i sidste måned. Kvindernes historier blev læst op i 13 forskellige teatre over hele landet under stor mediebevågenhed. I Danmark har metoo-bølgen ikke fået samme opmærksomhed i mediebranchen. Det kan skyldes kulturforskellene mellem de to lande. Vi taler med Jesper Riefenstahl, skuespiller, der har arbejdet på begge sider af Sundet.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser