24syv Morgen

8. januar 2018 - kl. Desperate migrante

Siden juli er 2000 desperate migranter flygtet over Alperne for at nå fra Italien til Frankrig og videre gennem Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Selv nu, hvor der er omkring 20 minusgrader og sne i området, er der flere migranter på ruten. Vi taler med Marie Louise Albers, Frankrig-korrespondent for Jyllands-Posten, og med Christina Østlund, som ejer et vandrehjem i de franske alper - et område som tidligere er blevet brugt som migrantrute.

Nanna Irina Svensson, som er SOSU-asssistent og nu sygeplejerskestuderende, skrev kort før jul på Facebook, hvordan hun på en vagt i hjemmeplejen i Nordjylland skulle besøge 38 borgere på otte timer. Opslaget har fået en masse opmærksomhed og satte gang i en stor debat om forholdene for både de ansatte og de ældre ude i kommunerne. Vi taler med Rådmand på ældreområdet i Aalborg Kommune for De Radikale, Jørgen Hein, og med Nanna Irina Svensson, som har skrevet opdateringen på Facebook. Vi diskuterer blandt andet, om det overhovedet står så slemt til i hjemmeplejen, som Nanna hævder.

I sidste uge foreslog udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, at alle unge under 18 år med adresse i danske ghettoer skal holde sig hjemme efter klokken 20 om aftenen. Nu er store dele af forslaget dog blevet trukket tilbage igen, men det er langtfra første gang, at DF kommer med et kontroversielt forslag for bagefter at trække det tilbage. Vi spørger lektor i retorik ved Københavns Universitet, Kristine Marie Berg, hvad Dansk Folkepartis strategi egentlig går ud på.

Værter: Anna Ingrisch & Asger Juhl

Andre udsendelser