24syv Morgen

8. januar 2018 - kl. Skal vi betale ryg

Skal vi betale rygere for at stoppe med at ryge? Det diskuterer vi i dag. I denne uge vil der i tre kommuner starte et forsøg, hvor rygere får 1.200 kroner for at stoppe med at ryge. Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti mener ikke, at det er vejen frem at betale rygere for at stoppe. Tobaksekspert og chefkonsulent i forebyggelse hos Hjerteforeningen, Simon Rask, mener derimod at det er forsøget værd.

I fredags udkom bogen Fire and Fury, der handler om Donald Trumps første år i Det Hvide Hus. Trumps tidligere særlige rådgiver, Steve Bannon, kommer i bogen med flere beskyldninger mod Donald Trump og dennes svigersøn Jared Kushner – men nu trækker Bannon sine udtalelser tilbage. USA-analytiker ved Kongressen.com Philip Christian Ulrich gør os klogere på sagen.

I Vejle er antallet er unge hjemløse steget med 21 procent på to år – en tendens som også ses i andre jyske byer som Fredericia og Kolding. Nogle af de hjemløse kvinder i Vejle er nu begyndt at tjene penge gennem en såkaldt ”blowjob-stol”, en trækasse placeret ved en husgavl, hvor udsatte kvinder sælger blowjobs og andre seksuelle ydelser for helt ned til 50 kroner. Vores reporter Anette Solgaard er taget til Vejle, hvor hun taler med Sanne Bjerggard, der er leder af gadeteamet i foreningen Kaos og Co.

Værter: Anna Ingrisch & Asger Juhl

Andre udsendelser