Huxi og det Gode Gamle Folketing

9. januar 2018

Forhandlingerne om skattelettelser og udlændingestramninger har efterhånden udviklet sig til en stirrekonkurrence. Anders Samuelsen på den ene side – Kristian Thulesen Dahl på den anden. Men hvem har de koldeste øjne?

Margrethe Vestager stirrer med fast blik på de såkaldte ”frygtelige fem”. Google, Apple, Facebook, Microsoft og Amazon. Giganter som – i hvert fald i egen optik – er hævet over lovgivning og skattebetaling. Men hvad kan et land som Danmark gøre? Udover at klappe og råbe hurra når Google bygger et kæmpe datacenter ved Aabenraa? Vil vi have vækst – eller skat?

Lars Løkke ved hvad han vil have. Styr på ghettoerne. Faktisk helt have dem fjernet. Men det har han sagt i snart 15 år. Hvornår sker der noget? Og vigtigere: hvad skal der ske?!

DF har en løsning: udgangsforbud i ghettoerne efter kl 20. Så må de unge der, sidde og stirre ind i væggen, og tænke over hvordan man er en god samfundsborger.

 

Sonja Mikkelsen (S), Peter Westermann (SF) og Lars Barfoed (K) er på tinge hos formand Huxi Bach.

Andre udsendelser