Datolinjen

9. januar 2018

Nordkorea og Sydkorea har natten til tirsdag omkring klokken 02.30 dansk indledt samtaler i grænsebyen Panmunjom. Det er første gang siden 2015, at de to lande mødes til officielle samtaler. Det forventes, at landene blandt andet vil diskutere en mulig nordkoreansk deltagelse i det forestående vinter-OL, der bliver holdt i Sydkorea. Vi taler med Camilla Nørup Sørensen, adjunkt, Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet - med speciale i Østasiatisk Sikkerhedspolitik.

2017 blev et skelsættende år for de sociale medier og deres moderskibe. I mange år har store tech-giganter, såsom Facebook og Google reddet på en bølge af velvilje og en effektiv salgs tale, om at de gjorde verden til et bedre sted. Facebook har nok især haft held med at få positioneret sig selv, som en platform der åbner verden op, inspirerer, forbinder os, får folk til at gå sammen og stå op imod undertrykkelse - måske ligefrem skabe revolution og fremgang. MEN i 2017 krakelerede glansbilledet, og det blev tydeligt, hvilken effekt de sociale medier har på den virkelige verden også af den negative slags. Og hvordan de sociale medier kan blive brugt ganske effektivt af personer, organisationer og regeringer, som vil sprede misinformation og had og ligefrem manipulere folk.

Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz undskylder og fjerner en kontroversiel annonce, der beskyldes for at være racistisk. Er vi kommet dertil, hvor man ikke kan sige eller gøre noget uden at skulle undskylde overfor gud og hver mand, der føler sig krænket eller stødt? Eller er de utallige shitstorms udtryk for, at vi endelig behandler folk lige og fair, noget som vi måske slet ikke har gjort tidligere? Vi taler med Ole Thyssen, filosof og professor emeritus ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Andre udsendelser