24syv Morgen

10. januar 2018 - kl. DF vinder regering

Skal vi ønske Dansk Folkeparti tillykke med, at regeringen nu har droppet at indføre store skattelettelser? Det spørger vi Peter Skaarup om. Dansk Folkeparti har længe arbejdet for stramninger på udlændingeområdet og mere velfærd frem for skattelettelser, og derfor kan Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at regeringen dropper skatteletterne, ses som en sejr til Dansk Folkeparti.

Dansk elitesport er ikke hvad det har været. På trods af fine idrætspræstationer fra sportsudøvere som badmintonspilleren Viktor Axelsen og tennisspilleren Caroline Wozniacki, så var 2017 ikke et ligeså godt år for elitesporten som de foregående syv år. Det konkluderer Idrættens Analyseinstitut i en ny rapport. Vi taler med Rasmus K. Storm, fra netop Idrættens Analyseinstitut, og vi spørger ham, om guldalderen i dansk elitesport er slut.

I disse dage afvikles verdens største elektronikmesse for forbrugerelektronik (CES) sted i Las Vegas. Vi taler med Birger Hauer, direktør for uddannelse og public affairs i InQvation, som deltager ved messen. Vi diskuterer blandt andet, hvilke tendenser på messen vil præge vores fremtid.

Værter: Anna Ingrisch & Asger Juhl

Andre udsendelser