Rushys Roulette

17. januar 2018

VI debatterer Burka- og niqabklædte kvinders afviste ønske om foretræde for folketinget udlændinge- og integrationsudvalg.
Vi bliver ofte mindet om terrorangreb begået af islamister, ikke mindst når vi ser alle de nye betonklodser, der er stillet op ved pladser og gågader.
Ifølge den seneste trusselsvurdering fra PET er der også en alvorlig trussel fra højreekstremistiske grupperinger, som er voldsparate og i stand til at udføre terror. Søren Jensen, Chef for center for terroranalyse, PET, er med os. Sammen med panelet diskuterer vi i hvor høj grad terroren påvirker os i vores dagligdag?
Ny portal skal forebygge radikalisering blandt unge. Med den nuværende trusselsvurdering in mente, lancerer Trygfonden og sikkerhedsvirksomheden CERTA en ny portal, der skal forebygge radikalisering og ekstremisme blandt skoleelever i 8.- 9. klasser og gymnasiet. Vi får besøg af Birgitte Lauta, senioranalytiker, CERTA, som fortæller om indholdet og vi har fået to samfundsfagslærere, Aneela Hoffmann fra Gammelgårdsskolen i Åbyhøj ved Århus og Zishan Ali, Samfundsfagslærer Kildeskolen i Valby i København til at vurdere portalen.
Panelet diskuterer: Er det en god ide med sådan en portal? Hvordan kan man ellers forebygge radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge?
Dagens panel: Ellie Jokar, multikunstner og Saman Motlagh, filosof

Andre udsendelser