Datolinjen

18. januar 2018

Danske virksomheder laver vilde ting i Kina. Ting der kan få os europæere til at tænke, at Kina og det kinesiske marked er blevet en slags fremtidslaboratorium. Det er i hvert fald et sted, hvor man er noget længere fremme digitalt end os, og hvor kundeskaren er klar på nogle mere innovative løsninger. Så den danske modetøjsvirksomhed Bestseller har lige åbnet "smart stores" - Fysiske tøjbutikker hvor alting; betaling, service osv., foregår digitalt. Vi taler med Casper Wichmann, sinolog og koordinator i den danske Kina-tænketank ThinkChina.

Donald Trump har i nat uddelt sine ’Fake News Awards’, til intet mindre end 10 artikler i det forgangne år. Prisen er en af præsidentens kulørte indslag, men under den ligger der en langt mere alvorlig realitet for det amerikanske demokrati. VI taler Mirco Reimer Elster, forfatter og USA-ekspert.

De kære små ligger og sover, og lige i det øjeblik ligner de lige præcis de engle, man kunne ønske, at de var i ALLE andre situationer, så man skynder sig at forevige øjeblikket og lægger det op, så ens familie og venner kan se at de også kan se så søde ud. Og inden man ved af det så er ens sociale medier fuld af nuttede børnebilleder. Sådan er det for mange af os forældre. Men det blev for meget for en italiensk teenager, som simpelthen trak sin mor i retten. Den 16. årige dreng var overordentligt træt af at se sig selv på morens Facebook-profil, og han har netop fået medhold ved en Domstol i Rom. Moren er blevet beordret at fjerne alle billeder, videoer og omtale af drengen fra sin Facebook-profil og ikke lægge mere materiale op, og ellers betale en bøde på 10.000 euro til sin søn.

Andre udsendelser