Datolinjen

24. januar 2018

Fortolkningen af de europæiske menneskerettigheder skal reformeres, så den passer bedre til nutidens udfordringer.

Det var budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da han i dag talte til Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg.Danmark overtog i november formandskab for Europarådets ministerkomité, men vores prestige-satsning for det formandskab finder ikke nåde mange steder i Europa, Det fortæller Jens Elo Rytter, der er professor i folkeret ved Københavns Universitet

Red Barnets kontor i den Afghanske by Jalalabad blev angrebet i morges. En bilbombe gik af foran kontoret og mindst fire bevæbnede mænd stormede bygningen. Fem blev dræbt og 24 såret under angrebet, som Islamisk Stat har taget ansvaret for. Og angreb, som det her, er en del af en strategi, der skal få Islamisk Stat til at skille sig ud i Afghanistan, hvor de i øjeblikket vinder frem efter at være blevet fortrængt fra både Syrien og Irak. Det fortæller Thomas Galasz Nielsen, major ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

Fem unge pornostjerner er døde inden for de sidste par måneder - enten som følge af en overdosis, alkoholmisbrug, selvmord eller pludselig hjertestop. De mange dødsfald har fået flere fans til at rette kritik mod pornoindustrien for ikke at give de unge kvinder den hjælp og støtte, de har brug for. Vi taler med Jacob Heinel, journalist i Hollywood.

Andre udsendelser