Datolinjen

6. februar 2018

De tyske regeringsforhandlinger mellem de konservative CDU/CSU og Socialdemokraterne, SPD, gik i dag ind i sin afsluttende og afgørende fase. Det er tiltrængt, for Tyskland har været uden en regering siden valget i september sidste år. Det er næsten 6. måneder. Og der er stor spænding om udfaldet, eftersom næsten en halv million socialdemokratiske partimedlemmer skal godkende det før Europas største økonomi igen har en fuldt effektiv demokratisk ledelse. Vi taler med Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger.

Børsen på Wall Street i New York lukkede med en pæn fremgang her til aften efter nogle dage med fald på aktiemarkederne. Men dagens handel på Wall Street var præget af store udsving, og følger dage, hvor det amerikanske aktiemarked har været ude i historiske dyk, som også har påvirket markederne i Asien og Europa. Vi taler med Jens Kornbeck, rådgiver for Agrocura Finans & Råvarer.

Raketvirksomheden SpaceX har tirsdag aften dansk tid sendt den kraftfulde raket Falcon Heavy afsted mod Mars. Raketten er den kraftigste operationelle raket i verden. Og på den er der monteret en Tesla-bil, der skal med på en tur nær Mars. Den succesfulde opsendelse markerede et centralt vendepunkt for Musks privatejede raketvirksomhed. Affyringen skal bane vej for, at raketten kan bruges kommercielt i 2018. Vi taler med Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.

Andre udsendelser