Datolinjen

7. februar 2018

En ny polsk lov har udløst lidt af en diplomatisk krise med USA og Israel - det bliver nemlig strafbart at sige, at Polen har medskyld i nazisternes jødeudryddelse. Vi taler med Jens Mørch, chefredaktør på PolenNu.

Den britiske premierminister Theresa May kom i dag under angreb fra det britiske erhvervsliv, hvis tålmodighed er ved at slippe op, når det kommer til Brexit. Vi taler med Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent for Børsen.

Efter 23 lange timer i et forhandlingslokale er de tyske partier CDU, CSU og SPD blevet enige om et nyt regeringsgrundlag. Vi taler med Lukas Lausen, Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.

Enhver, der forsøger at importere en sexdukke eller en vibrator vil blive anholdt. Så klart er budskabet fra politiet i Zambia. Vi taler med Dorte Tietze, senior programleder i Mellemfolkeligt Samvirke.

Vært: Anne Sofie Allarp.

Andre udsendelser