24syv Morgen

12. februar 2018 - kl. Saudi Arabien skal

Kvinder i Saudi Arabien bør ikke tvinges til at bære en abaya – en klædedragt, der dækker fra top til tå og symboliserer religiøsitet. Den udmelding kom i fredags fra et medlem af landets højeste religiøst råd, Sheikh Abdullah al-Mutlaq. Vi taler med Fannie Agerschou, cand. mag. I Mellemøststudier fra Københavns Universitet med speciale i Saudi Arabien.

Debatten om, hvorvidt bivirkninger af HPV-vaccinen er værre end konsekvenserne af ikke at blive vaccineret er blusset op igen. Debatten rasede efter, at TV2 havde vist dokumentaren ”De vaccinerede piger”. I sidste uge udtalte TV2’s dokumentar-redaktør Troels Jørgensen, at TV2 var medansvarlig for det store fald i antallet af vaccinerede danskere. Det fik vreden op i TV2-medarbejder Jakob Schrøder, som vi har talt med.

Fremover skal kvindelige rådmænd i Aarhus Kommune ikke bære betegnelsen rådmand, men rådkvinde. Sådan lyder et forslag fra Eva Borchorst Mejnertz, byrådsmedlem fra Radikale i Aarhus Kommune. Vi taler med hende om forslaget. 

Værter: Anna Ingrisch og Kaare Svejstrup

Andre udsendelser