24syv Morgen

13. februar 2018 - kl. Status på eftersÃ

Den seneste måned har Udlændinge- og Integrationsministeriet ledt efter en række alvorligt syge udlændinge, som er sendt tilbage til deres hjemland på ulovligt grundlag. Her til morgen kan vi fortælle, hvor ministeriet leder, og hvordan eftersøgningen skrider fremad. Vi har Radio24syvs Thomas Foght i studiet, der har været med til at oprulle sagen.

Danmark er på vej til at få sin tredje betalingsbro - Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund -, alt imens en flere år lang kamp mod brugerbetalingen fortsætter. En stor gruppe ultilfredse brogere har nu fået et møde med transportministeren. John Schmidt Andersen, borgmester for Venstre i Frederiksund Kommune, var med til at stemme ja til at få bygget broen, selv om det var med brugerbetaling. Vi har borgmesteren med på en telefon.

Flere og flere sender trusler - ikke mindst via de sociale medier. Derfor skal et nyt forskningsprojekt nu undersøge sproglige og retoriske træk i trusselsbeskeder. Med i studiet har vi Tanya Karoli Christensen, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og leder af det nye forskningsprojekt. 

Værter: Anna Ingrisch & Kaare Svejstrup

Andre udsendelser