Datolinjen

13. februar 2018

Vicedirektøren for den verdensomspændende nødhjælpsorganisation Oxfam trak sig i går fra sin post. Det skete efter, at det er kommet frem, at flere Oxfam medarbejdere købte sex af unge piger i Haiti, hvor de var udsendt i forbindelse med jordskælvet. Ifølge Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen er det ikke nok, han mener, at Danmark skal trække støtten til organisationens danske medlem Oxfam IBIS. Med os i studiet har vi Per Bjerre, engagement-chef for Oxfam IBIS.

Retssagen mod en 17-årig palæstinensisk pige begyndte i dag i Israel. Og Ahed Tamimi, som den retsforfulgte teenager hedder, er blevet protestikon for palæstinenserne – et symbol på det palæstinensiske oprør mod Israel. Vi taler med Nisreen Stella Kanaan, dansk syrisk palæstinenser, der mener, at Ahed Tamimi bør gå fri.

Den sydkoreanske regering har i forbindelse med vinter-OL opfordret landets befolkning til ikke at spise hund, da det kan støde nogle af de mange turister, der vil komme til landet de næste tre uger. Vi taler med Jakob Ki Nielsen, forsker i moderne sydkoreansk kultur på Københavns Universitet og Philip Holmberg Nielsen, der har været kok og sommelier i 17 år.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser