24syv Morgen

14. februar 2018 - kl. Prins Henrik er dÃ

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er afgået ved døden 13. februar klokken 23.18. Men hvem var Prins Henrik egentlig som menneske? Hvad betød han for dronningen? Og hvad betød han for sine sønner og resten af familien? Det hjælper journalist, forfatter og debattør, Trine Villemann, os med at blive klogere på.

Facebooks udnyttelse af sine brugeres data er netop blevet dømt ulovligt i Tyskland. Ifølge den tyske domstol er Facebooks samtykkeerklæringer gemt for godt væk og er for uforståelige for den almindelige bruger. Forbrugerrådet vil nu have undersøgt, om det samme gælder i Danmark, og det fortæller direktør i Forbrugerrådet Tænk, Lars Pram, mere om.

Isbjørnene på Grønland bevæger sig tættere og tættere på byerne. Ifølge Generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF, Bo Øksnebjerg, skyldes isbjørnenes ændrede adfærd klimaforandringer, fordi bjørnene har fået sværere ved at finde føde udenfor byerne. Det diskuteres dog også, om det stigende antal bjørne omkring byerne blot er et udslag af en stigning i antallet af isbjørne.

Værter: Anna Ingrisch & Kaare Svejstrup

Andre udsendelser