24syv Morgen

14. februar 2018 - kl. Prins Henrik er af

Prins Henrik er afgået ved døden natten til onsdag, 83 år gammel. Han tilbragte sine sidste timer på Fredensborg Slot. Vi går tilbage til 10. juni 1967, hvor han blev gift med Hendes Kongelige Højhed dronning Margrethe, og hvor historien om Prins Henrik af Danmark starter.

I lørdags vandt Jonas Foldager Rasmussen det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Higher Ground”, som ifølge showets vært, Annette Heick, omhandler en pacifistisk viking. Vi ringer til historiker Anders Lundt Hansen, som fortæller, at omtalte viking, Magnus Erlendsson, i virkeligheden var en ”brutal jarl”.

Socialdemokratiet præsenterede i sidste uge en ny udlændingepolitik, men udspillet har allerede mødt kritik fra flere af partierne på venstrefløjen, blandt andet fra Alternativet, som kalder udspillet for ”inhumant”. Vi taler med Pernille Skipper fra Enhedslisten, som er enig med Socialdemokratiet i, at det nuværende asylsystem ikke fungerer, men som savner realistiske løsninger for at udbedre systemet.

Værter: Anna Ingrisch & Kaare Svejstrup

Andre udsendelser